Af: Pastor emer.. Børge Engmarksgaard

“Beboerne i Mollerup / Hulbæk har altid været “et stolt folk”, som har vist initiativ og selvstændighed. Mollerup har taget det nye til sig. Det er karakteristisk, at Mollerup får mejeri i 1888,- 30 år før, der bygges mejeri i Ørum, Jeg har desværre ikke navne på enkeltpersoner eller familier, som har været foregangsmænd, men Jeg tager næppe fejl, når jeg tænker på nogen af de familier, som har været toneangivende indtil vor egen tid. Det er altid betænkelig at nævne navne, fordi Jeg let kunne glemme en familie, der også burde nævnes i taknemlighed, men jeg vover det!.

Når jeg ser i de protokoller, som nu er tilgængelige, så dukker navne som: Schaksen, Kjeldsen, Mads Christensen, Lade Overgaard, Johan Jensen og sikkert flere, som burde være nævnt. f. eks. den store familie Andreasen og ligeledes Frandsen. Den ældste protokol fra forsamlingshuset begynder i 1915, men det er helt tydeligt, at der har været en endnu ældre protokol, idet forsamlingshuset er bygget i 1888. (her bygger man også et af danmarks første mejerier) Der er for mig ingen tvivl om, at det er disse familier og generationen før dem, der har været foregangsmænd i Mollerup / Hulbæk.”

MOLLERUP ANDELSMEJERI
1915

(afskrift: Danske mejerier.Haandbog for Mejeribruget i Danmark 1915.)

Oprettet 1888. — Postadresse: Viborg. — Jernbanestation: Viborg (18 km). — Telefon: Ørum 4. Mejerikreds: Viborg Amt.

Oprettet 1888. — Beboelsen i Mejeribygningen rummer 7 Værelser, hvoraf 2 for Personalet. — 290 Leverandører med 1600 Køer. — 25 m dyb Brønd. — Kloakvandet udnyttes ved Overrisling. — 4 Medarbejdere, der lønnes med 2770 Kr. — Flødeenheder. — Firkantet 18 m høj Skorsten.

 

Formand: Gaardejer P. Chr. Høgh, Kvorning, Viborg.
— Tidligere Formand: Lærer Mogensen. —
Bestyrer: Jens P. Petersen, født 27. August 1869.
Var hjemme indtil det 18. Aar og kom saa i Landvæsenslære under det Kgl. danske Landhusholdnings selskab, og blev derefter Forvalter. Begyndte Mejeri gerningen i 1892 paa Drenderup. Soldat. Atter Drenderup. Var derefter paa Mejerier paa Lolland og paa Vamdrup. Blev 1. Maj 1898 Bestyrer paa Mollerup.

 

 

 

Silkeborg Vægte. — Forvarmer, Pasteur og Ring, køler. — B. & W. Centrifuger. — Kærneælteren »Silkeborg«. — Kedel fra P. & L. P. — Marshall Maskine. — Kulsyre, Køle. maskine (30.000 V. E.) fra Th. Sabroe. — Træostekar. — Flødetønder. — Elektricitet. — Tørv og Kul.

*) Regnskabsaaret gaar fra April til April.

 


Mollerup Mejeri 25 års jubilæum

Torsdag den 28. august, (1913) bliver en mærkedag i Mollerup mejeris historie thi på denne dag for 25 år siden begyndte det sin virksomhed.
I den anledning afholdes der på torsdag en større fest med taler, sange og fællesspisning. Til denne er indtegnet over 200 deltagere, interessenter med hustruer.
Som hædersgæster er indbudt fhv. lærer Mogensen, Ørum, mejeriets første formand, samt lærer Jensen, Mollerup, der i så godt som hele den forløbne periode har været dets regnskabsfører.
Mogensen gjorde et stort forbedrende arbejde; der var uhyre mange vanskeligheder at overvinde, sagen var jo ny, og mødtes med en del betænkelighed. En vældig strid var der om, hvor mejeriet skulle ligge, idet mange ville det til Kvorning, men det blev dog til sidst Mollerup, som fik det.
Adskillige folk var bange for et sådant mejeris mængder af spillevand, de frygtede ligefrem for oversvømmelse, og det kneb derfor noget med at få købt en passende grund. Til sidst dristede dog en mand, Evald Christensen, sig til at sælge en grund dertil, samt til at tage det omstridte spildevand, og så kunne man endelig tage fat på byggeriet.
Murermester Anton Jespersen af Hølund ved Viborg leverede tegningerne og ledede arbejdet, som blev udført af murerne Simon Arelsen, Nymark, og Hjulmand fra Læsten. Blikkenslagerarbejdet havde Chr. Nielsen, Viborg, hvorimod maskiner m.m. var fra Allerup, Odense.
Mejeriet begyndte med 147 leverandører med ca. 600 køer. Nu er tallet 281 leverandører med 1775 køer.
Til at begynde med var kun gårdmænd og husmænd interessenter, men nu er egnens herregåde også kommen med.
Hammerhøj mejeri kan betragtes som et barn af Mollerup mejeri. Byen Læsten som var med fra begyndelsen er senere gået til Sønderbæk mejeri. Derimod er tilkommen Foulum fra Rødding mejeri og Over Viskum fra Thisted mejeri.
I begyndelsen var folk forfærdelig bange for centrifugemælken, man mente at den duede til ingenting, ja den kunne endda slå kalve ihjel! Det varede dog ikke længe før man kom på andre tanker.
Den første bestyrer hed Thomsen, han var der ikke ret længe, den næste var Frederiksen, som blev der en del åt. Så var der to, der hed Jensen. I de sidste 15 år har stillingen været beklædt med Jens P. Petersen.
Produktionen er meget stor; sidste års regnskab balancerede med ca. ½ mill. Kroner.
Mejeriets nuværende formand er Peder Chr. Høeg, Kvorning; han har haft denne stilling efter lærer Mogensen, som for år siden trak sig tilbage.
Gårdejer S. Levring, Ørum, er formand for det 7 mands udvalg, der forbereder festen til på torsdag.

(transcript Viborg Stifttidende  22-august 1913)

___________________

 

Ved Mollerup Mejeris 25 års Jubilæum
”Børnesygdomme”

Mollerup mejeri fejrer altså i morgen 25 marts, (1913) dagen før sin oprettelse, hvilket vi forleden udførligt omtalte. Interessenternes tanker vil i den anledning dvæle ved mangt og meget, der knytter sig til mejeriets historie.
Der var mange fordomme og vanskeligheder at overvinde, såvel inden foretagendet kom i gang, som længe efter. Det lyder nu næsten utroligt, men faktisk er det, at det næsten ikke var muligt at få en grund at købe til plads for mejeriet.
Folk havde hørt noget om den mængde spillevand, et sådant mejeri skulle bruge, og man frygtede ligefrem for at egnen kunne blive sat under vand af de vældige afløb! Man fik til sidst en grund at købe af en behjertet mand, Evald Christensen, som ikke led af den nævnte vandskræk.

Så var det galt med centrifugemælken, den var naturligvis uden værdi, ja den måtte ligefrem være skadelig, ja dræbende. Det sagde mange, bl.a. også en kone der hed Anne Magrethe. Der døde en kalv for hende, og selvfølgelig var den død af mælken fra mejeriet! Af den slags historier var der en del.

Den første bestyrer var der kvaler med, fordi han ville spadsere i arbejdstiden. En anden bestyrer, Frederiksen, anskaffede sig et privat køretøj og en hest. Det var også galt.  Nogen påstod, at han ”vandede” hesten i mejeriets mælk. Der blev holdt en stormende generalforsamling i den anledning, og man stemte skriftlig om hesten, og den blev stemt ned.

Der har i tidens løb været holdt mange generalforsamlinger, og de har ikke været gemytlige alle sammen. Mælkekuske spørgsmålet har bl.a. tit givet anledning til brydninger.

Nu er disse børnesygdomme et tilbagelagt stadium. Mejeriet arbejder sikkert og godt og går en sund fremtid i møde.

(transcript Viborg Stifttidende  28-august 1913)